Forside | Skema | Underviserne | Priser | Gallerier | Tilmelding | Kontakt

Velkommen til Skovserballetten - balletskolen i Skovshoved!

Balletskolen fortsætter på sit 19. år med endnu flere undervisningshold på flere niveauer

Her på Skovserballetten er det vigtigt at

* At eleven altid er i centrum
* At der er opmærksomhed på den enkelte
* At der er god stemning ved balletten
* At undervisningens kvalitet er i top

Det er vigtigt, at man på balletskolen får mulighed for at opleve og udleve sin danseglæde - og frem for alt, ha' det sjovt med det.

Programmet for efterårets sæson er nu lagt, og vi glæder os meget til at komme i gang igen.

Næste sæson byder på spændende oplevelser for børn, unge og voksne - vi skal optræde til Kulturnatten igen i Sct. Albans Church og der er allerede nu gang i forberedelserne til årets store Juleforestilling, som igen i år bliver skabt i samarbejde med Troels Jørgensen (storyline-udvikler for computerspil på IT Universitet). Vi er meget spændte på hvad han finder på til os i år :)

Efter juleferien går vi i gang med at forberede forestillingen til Store Balletskoledag på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Det er en dejlig tradition og rigtig spændende oplevelse for både dansere og deres familier.

Vi glæder os til at se jer allesammen til september igen! Husk at tilmelde jer, da der er run på mange af holdene.

Mange kærlige hilsner Helle, Julie og Maja

Bliv ven med os på Facebook

PS. Husk at Skovserballettens elever får 10% rabat på dansetøj og -sko i Dance & Gym Shop (Nørregade 26, København K, tlf. 33 93 72 27).